image description

Nordship Yachts Aps

Det danske værft Nordship Yachts Aps blev grundlagt i 1978 under navnet Buchwald Yachtværft. Firmaets grundlægger Lars Buchwald startede med apteringsarbejde og som underleverandør til en række velkendte danske bådværfter. Gennem årene er der opbygget en omfattende viden fra prototyper, udvikling af kapsejladsbåde samt fremstilling af one-off projekter og bygning af flere jordomsejlere.

I 1988 erhvervede Lars Buchwald rettighederne til Nordship bådprogrammet, hvilket blev starten til et omfattende udviklingsprogram, hvor alle erfaringerne fra tidligere konstruktioner blev integreret i videreudviklingen af nye Nordship modeller. Nordship Programmet dominere i dag værftets produktion i en sådan grad at navnet er ændret til Nordship Yachts Aps.

I starten af 90erne lanceredes de første dæksalon både og i dag består programmet udelukkende af dæksalonbåde der produceres til den enkelte kundes specifikationer og ønsker.

I 2008 kunne værftet så fejre 30 års jubilæum samtidig med at man flyttede til nye lokaler på værftets nuværende adresse i Lunderskov hvilket blev fejret med en reception og en Gallafest for Nordship ejere fra det meste af europa.

Nordship Yachts der i år fylder 38 år regnes i dag til en af de førende producenter af dæksaloonbåde.